En syg fortælling fra det virkelige liv



- Om et langt liv, med stadig flere problemer med at spise, og deraf følgende – og åbenbart uforklarlige – helbredsproblemer. OG hvordan Henning slap af med det hele.


Jeg hedder Henning, og jeg vil gerne fortælle om hvordan jeg fik hjælp til at få styr på mit helbred.


For at tage historien forfra og sådan nogenlunde kronologisk, så er jeg født (i 1960) med mavemundsforsnævring. Det er noget man vokser fra, men det betød at jeg ikke kunne holde maden i mig. Om det så var bryst eller flaske, så kom det bare op igen, indtil de fandt ud af, hvad der var galt, og lægen ordinerede nogle dråber, som bedøvede det.


Først da kunne jeg tage føde til mig. I mellemtiden havde min krop fået den ”erfaring” at mad var noget farligt noget, og det gav en stressfaktor, som jeg har levet med hele mit liv.


Alt dette vidste jeg dog ikke så meget om, før jeg mødte Grete. Jeg vidste jeg havde mavemundsforsnævring, men ikke ret meget om hvad det indebar.


Da jeg startede hos Grete, var noget af det første hun gjorde, at afstresse mig. Under denne første afstressning, dukkede denne historie op, da Grete også er clairvoyant. Jeg spurgte min mor som bekræftede, og så fik jeg hele ovenstående historie.


Som barn havde jeg tit problemer med fordøjelsen, men det var ikke værre, end at det var til at leve med. I en alder af ca. 25 år begyndte jeg at få generelle helbredsproblemer. Træthed og koncentrationsbesvær bl.a. og jeg troede selv, at jeg led af for lavt blodsukker.


Min læge sendte mig til forskellige undersøgelser, der alle tilsyneladende viste, at det hele var normalt, hvilket jeg desværre kunne mærke ikke passede.


For at gøre en lang historie lidt kort, så fik jeg i årene der kom større og større problemer med forskellige fødevarer: Sukker, gluten, mælkeprodukter, kaffe, alkohol osv. Listen over fødevarer jeg tilsyneladende ikke kunne tåle blev bare længere og længere. Min egen læge og diverse specialister i intern medicin og forskellige undersøgelser, kunne ikke hjælpe mig, og mit helbred blev værre og værre.


I dec. 2011 brød min krop helt sammen, og jeg følte det som om jeg var døden nær. Jeg kunne tilsyneladende ikke tåle noget som helst mad, men jeg kan jo heller ikke tåle at lade være at spise, og jeg var desperat.


Min mor kendte en, der havde fået hjælp af en kinesiolog med nogle allergiproblemer og via internettet fandt jeg frem til Grete Heinze, som bor og har konsultation ikke langt fra mig.


Det tog Grete sådan ca. ½ time at finde ud af, hvad nogle af mine grundlæggende problemer var. Problemer som det etablerede sundhedsvæsen overhovedet ikke kunne få øje på.


Man kan mene hvad man vil om kinesiologernes arbejdsmetoder. Noget af det kan godt virke lidt  hokuspokusagtigt, men for mig har det virkelig virket.


Jeg føler sådan set at Grete har reddet mit liv.


Hun fortalte mig, at jeg havde en candida svampeforgiftning og hun kurerede mig for min glutenintolerance med et snuptag. Jeg blev sat på candidakur og vi havde en god snak om stress og alt muligt andet.


Jeg har i ca. ½ år gået hos Grete sådan ca. 2 gange om mdr. Hun har hjulpet mig med min fordøjelse, og med at håndtere mine problemer med stress og i øvrigt hjulpet mig med at håndtere mit helbred sådan mentalt set. Og hun har osse hjulpet mig med rygproblemer, bl.a. S- svaj i rygsøjlen.


Hun har hjulpet mig til at forstå mig selv bedre og forstå at stress og andre psykiske faktorer spiller kraftigt ind på fysiske symptomer. Hun har givet mig nogle gode redskaber til selv at arbejde med mit helbred fremadrettet.


Jeg kan i princippet tåle alle fødevarer nu, og det er en stor fornøjelse, at jeg for det første kan fungere i hverdagen med god energi og osse at jeg kan besøge folk uden at skal have min egen madpakke med.


Når jeg siger at jeg i princippet kan tåle alt, betyder det, at jeg stadig er nødt til at leve ret sundt for at bevare et godt helbred, men jeg er jo heller ikke helt ung mere. Når bare jeg spiser sundt og fornuftigt i hverdagen og kun drikker 1 krus kaffe om dagen, er der ingen problemer. Og jeg kan sagtens tåle at skeje ud 1 eller 2 gange om ugen. Og jeg kan spise, hvad der bliver serveret, når jeg besøger folk, og det er jeg rigtig glad for.


Jeg vil til enhver tid anbefale Grete Heinze til folk, der har problemer med stress, fødevareintolerance, allergi eller det der ligner. Jeg er osse overbevist om, at hun kan hjælpe folk med andre problemer.


Dette er IKKE en fiktiv historie for at reklamere for Grete Heinze. Jeg kan stå inde for hvert et ord, og har kun skrevet dette ud fra et ønske om at fortælle, at der er hjælp at hente.


Det ville jeg gerne have vidst for mange år siden, og hvis jeg kan være med til, at bare en lille håndfuld folk får det bedre, så er det ikke skrevet forgæves.   

                         

Alle der har en profil på facebook, er velkomne til at kontakte mig.

Mit profilnavn er Henning R H Rasmussen, eller jeg kan kontaktes via email. henningrhr@hotmail.com.