Lidt om lymfesystemet

 

Sundhed og livsglæde - ad nye veje

v/Grete Heinze

 

Logo

Hvordan fungerer lymfesystemet?

 

Lymfesystemet består af lymfekar, lymfeknuder samt lymfoide organer som Milt, Brissel, Mandler og Blindtarm.

 

Lymfesystemet har flere vigtige opgaver:

 

Det dræner kroppen for det overskud af væske der er i vævet, og transporterer det tilbage til blodbanen sammen med forskellige stoffer, proteiner, celler og fedt.

 

Lymfesystemet transporterer også næringsstoffer i lymfevæsken ud til alle kroppens celler og væv, og det tager affaldsstoffer med retur. Dette er vigtigt for hele afgiftningsprocessen, da det fjerner affaldsstoffer fra alle dele af kroppen.

 

Der dannes hele tiden affaldsstoffer i kroppen, som et resultat af arbejdet i cellerne. De transporteres via lymfesystemet og blodet ud til bl.a. nyrerne, hvor affaldsstofferne sorte- res og udskilles via urinen.

 

Derudover er lymfesystemet en vigtig del af vores immunforsvar.

 

Et godt helbred hænger uløseligt sammen med lymfens evne til at bevæge sig frit. Lymfesystemet opsamler dagligt 2- 4 liter lymfe, som transporteres i lymfekarrene, gennem hele kroppen, op til de store halsvener hvorfra det løber tilbage i blodbanerne.

 

På denne måde bliver næringsstoffer, proteiner, etc. genbrugt i kroppen, samtidig med at man ikke ophober væske i vævet. Lymfocytter (hvide blodlegemer) og antistoffer bliver også transporteret rundt med lymfevæsken.

 

Lymfesystemet har ingen selvstændig pumpe, men lymfen tilbageføres ved kroppens bevægelse, musklernes arbejde, lymfekarrenes egen bevægelse og mellemgulvets bevægelse via åndedrættet.

 

Det er derfor vigtigt for lymfens bevægelse, at åndedrættet foregår med diaphragma - mellemgulvsmusklen.

 

Undervejs til blodbanen løber lymfekarrene igennem lymfeknuderne

 

Lymfeknuderne findes i størst antal i halsen, armhulen, maven og lysken. De indgår som et slags filter og udviklingscenter for immunforsvaret, da smitsomme stoffer fra vævet løber herigennem.

 

B-lymfocytter udvikles i lymfeknuderne, samtidig med at der dannes antistoffer mod en evt. infektion i kroppen. Derfor kan man føle hævede og ømme lymfeknuder ved en infektion. De fleste kender nok til hævede mandler, når det gør ondt i halsen.

 

 

Ubalancer/sygdomme i lymfesystemet.

 

Lymfesystemet har en vis kapacitet, d.v.s. det kan transportere en vis mængde væske indenfor en vis tid. Der kan opstå et ødem - en hævelse - når lymfesystemets transportkapacitet overskrides, eller når lymfesystemet ikke kan arbejde effektivt.

 

Hvis lymfesystemet beskadiges, f.eks. ved operation eller kraftige slag, virker det ikke optimalt længere. Kroppen vil forsøge at udnytte andre kanaler, men der vil være risiko for at lymfevæske - med de nævnte stoffer - ophobes, og der kan udvikles et lymfødem.

 

Et kendt eksempel er brystkræft. Her bliver lymfekirtlerne i armhulen ofte fjernet, hvilket

resulterer i en meget hævet arm og hånd.

 

Der er mange andre alvorlige sygdomme, bl.a. sygdomme i immunforsvaret, som kan skyldes ubalancer i lymfesystemet, men det fører for vidt, at komme ind på dem her.

 

Eksempler på reaktioner:

En mindre skade, som vi nok alle kender, kan være et hårdt slag. Her kan de små lymfebaner beskadiges eller forstyrres, så de ikke optimalt kan transportere den overflødige væske væk. Der opstår et mindre ødem - en hævelse - på grund af væskeophobningen.

 

Væskeophobning vil give et mærke ved tryk. Jo flere proteinstoffer og affaldsstoffer der er i lymfen, des mere "pumpet" vil det føles, og mærkerne synes gullige.

 

Dårligt kredsløb i lymfesystemet, kan bl.a. skyldes dårlig vejrtrækning og for lidt muskelbevægelse, som jo er nødvendig for lymfebanernes transportfunktion.

 

Den dårlige transport kan give ophobninger af affaldsstoffer fra cellerne, men også medicinrester kan blive for længe i systemet. Dette vil ofte ses ved ømme og spændte skuldre, nakke og overarme, men det kan også forstyrre både søvnen og humøret.

 

Større væskeansamlinger giver ofte hævede ben/fødder, problemer med infiltrationer, hovedpine, migræneagtig tilstand, synsforstyrrelser, udslæt i ansigtet og livløst hår.

 

 

Tak for besøget.

Grete Heinze

 

Adresse og tlf.nr. Se under Kontakt.