Håndlæsning



Håndlæsningen ser jeg som et "værktøj", der skal være "et løft" på din vej mod mere sundhed og livsglæde.


Hænderne kan overraskende præcist fortælle, hvad der rører sig i dig her og nu, og kan dermed være en nyttig genvej til kernen af en evt. ubalance.


OG - måske det VIGTIGSTE: De viser hvilke ressourcer og talenter du selv har, som du med fordel kan bruge til at afhjælpe situationen. Både nu og her, men også ved udfordringer som kommer i fremtiden.


Hvad kan du få ud af en håndlæsning?


Dine hænder afspejler dit følelsesmæssige, fysiske, åndelige og intellektuelle liv, og kan derfor give dig større indsigt og forståelse for dine personlige ressourcer og begrænsninger.



Hvad får du at vide?


Hænderne vil typisk fortælle om de områder i dit liv, som du er optaget af lige nu, men kan også give vigtige informationer om fremtiden. Mange kommer med konkrete spørgsmål til fremtiden, og får ofte et lige så konkret svar.


Hænderne kan give dig klarhed, selvindsigt og hjælp til at komme videre, hvis der er områder hvor du er "gået lidt i stå", eller bare ikke helt forstår det der sker for dig.


I håndlæsningen kan man bl.a. komme ind på flg. områder:


- Hvor i dit liv er du lige nu? 

- Hvad er dit ubevidste - og bevidste - sind, optaget af lige nu? - og   

  hvad gør det ved dig?


- Hvad er det vigtigt for dig at tage fat i? 


- Hvilke talenter, ressourcer og evner har du?


- Hvordan kan du med fordel gøre brug af dem, netop nu? Hvordan kan

  du "hjælpe dig selv"?


- Hvordan ser fremtiden ud, på de områder der er vigtige for dig. Ser

  det ud til at det bliver lettere? - eller kommer der flere udfordringer?

  Og hvordan løser det sig alt sammen?